lokalforening til
fremme af kulturinteresser i Skallebølle
Udskriv denne side

Frøbjerg 2014

Frøbjerg

fredag, den 8. august 2014.

Afgang fra Skallebølle Skole med gratis bus kl. 18.00

Vi har altid gode siddepladser – denne gang i sektion ...

Vi nyder vores medbragte mad og drikke i det grønne inden forestillingen.

 

Frøbjerg Festspil skriver således på deres hjemmeside:

Matador

– et stykke danmarkshistorie på Frøbjerg Bavnehøj

Der er så mange ord og følelser, der knytter sig til Matador. For den serie gjorde noget for og ved os alle sammen, når vi lørdag efter lørdag sad klistret til skærmen, og fulgte livet i Korsbæk.

Datidens bedste skuespillere pustede liv og karakter i hovedforfatter Lise Nørgaards fantastiske persongalleri, og de var alle sammen med til at gøre Matador til den største danske filmfortælling, der nogensinde er lavet.

Sidenhen blev tv-serien omskrevet til Musicalen Matador, der spillede for fulde huse i Operaen i 2008.  Nu er det så vores tur til at opføre Musicalen Matador – og vi ser frem til at opføre denne nye og forkortede version af klassikeren, der for første gang nogensinde skal laves på en friluftsscene. Vi glæder os til at omdanne Frøbjerg Bavnehøj til Korsbæk, og lade Bent Fabricius-Bjerres smukke melodier fylde de lune sommeraftener på Højen.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på Frøbjerg Bavnehøj i august 2014, hvor glæden, dramaet, nostalgien og hyggen bliver samlet i Musicalen Matador. Billetbestilling og praktiske informationer finder du på vores hjemmeside www.froebjerg.dk

 

Hele teamet bag Matador ønsker dig en rigtig festlig og sjov sommer på
Frøbjerg Bavnehøj.

De bedste hilsner
Frøbjerg Festspil

 

 

 

Pris  200,- kr. for medlemmer

225,- kr for ikke-medlemmer

Henvendelse til Kaja Hartmann, tlf. 3138 4768

Mail: kaja.hartmann@nojsomhed.dk


Tidligere side: Sct. Hans 2014
Næste side: Ølsmagning 2014